|
Om Nordic Byg
Nordic Byg A/S har siden 1967 produceret pavilloner og mandskabsvogne til dansk erhvervsliv. Først fra adressen på Navervej 2 og siden år 2000 fra Gørtlervej 12 i Hjallerup.
De snart 40 år i branchen har givet et indgående kendskab til branchen og til at servicere kunderne, sådan at kundens behov opfyldes og der leveres et godt og færdigt produkt.
For os er det vigtigt at kundens individuelle ønsker om indretning, design og materialevalg efterkommes, hvis det er muligt – uanset om det drejer sig om en midlertidig eller permanent løsning af et pladsproblem.
I januar 2008 sluttede vi os sammen med Fredericia Skurvogne A/S og tilsammen har vi over 80 års erfaring. Vi arbejder målrettet på yderligere ekspansion for at udvide vores position på markedet. |
ProdukterNordic Byg producerer og udlejer pavilloner i diverse størrelser og med indretning efter kundens ønsker. Derudover produceres og udlejes mandskabsvogne, letvogne, containere og toiletvogne.
Alle produkter er velisolerede og fremstillet i træ. Letvogne dog i glasfiber.
Udlejningsvogne- & -pavilloner er normalt opvarmet med elvarme, men vi fremstiller også pavilloner med centralvarme og ventilationsanlæg, hvor der er behov for det.
Robust konstruktion, smukt design og lyse, velafstemte farver – indrettet med praktiske materialer, der gør rengøring og vedligeholdelse nem – er et særkende for vor produktion.
Vi bruger miljørigtige materialer til vores produktion og maler med vandbaseret maling, for at sikre det bedst tænkelige miljø i vores vogne/pavilloner.
|